Interview med en Lærer: Sådan Forandrede Storybot Min Undervisning
Der er en forskel på at høre, at AI i skolen kan fungere — og på at høre det fra en lærer, der faktisk har prøvet det. En lærer, der kender sin klasse, ved hvad der virker, og som ikke pr. automatik tager ny teknologi til sig blot fordi den er ny.
Line er dansklærer i 3. og 4. klasse på en folkeskole i Midtjylland. Hun har undervist i syv år og beskriver sig selv som “forsigtig teknologibruger.” Men i dag bruger hun Storybot regelmæssigt i sin undervisning — og hendes elever spørger selv, hvornår de må igen.
Ifølge en undersøgelse omtalt på Folkeskolen.dk har 56% af danske børn mellem 9 og 14 år ikke modtaget undervisning i kunstig intelligens i skolen. Det gør erfaringer fra lærere som Line ekstra værdifulde. For mens debatten kører, er nogle lærere allerede i gang — og de har noget at fortælle.
Introduktion: En lærer tager AI i brug
Line underviser primært i dansk og har altid prioriteret læseglæde højt. Hun er ikke den type, der hopper på nye platforme uden at tænke sig om. Så da en kollega foreslog, at hun skulle prøve et AI-værktøj til historiefortælling, var hendes første reaktion ikke entusiasme.
Det, hun ikke havde forventet, var at hendes mest læsesky elev ville spørge, om han måtte tage sin historie med hjem.
”Jeg var skeptisk i starten” – om at turde prøve AI
Hvad var din første reaktion, da du hørte om AI-værktøjer til undervisning?
“Ærligt? Jeg tænkte, det var endnu en ting, vi skulle bruge tid på at lære, uden at det rigtig gav noget. Og så var der jo den der uro — hvad nu hvis eleverne bare lader AI gøre det hele, og de aldrig selv tænker? Jeg har set nok teknologi komme og gå til, at jeg er holdt op med at juble, før jeg har set resultater.”
Lines skepsis er ikke usædvanlig. Mange lærere deler de samme bekymringer: snyd, kvalitet og spørgsmålet om, hvad teknologien egentlig erstatter.
Hvad fik dig til at give det en chance alligevel?
“En kollega viste mig det på et lærermøde. Og der var noget ved, at historierne var på dansk og tilpassede børnenes niveau. Det føltes ikke som et amerikaniseret legetøj. Og hun sagde noget, der satte sig: ‘Prøv det selv først, inden du beslutter noget.’ Så det gjorde jeg. Jeg sad hjemme en aften og lavede en historie om en dreng der opdagede et hemmeligt bibliotek — fordi det er noget, jeg selv ville synes var fedt som barn.”
Det er præcis den tilgang, VIA University College anbefaler: at lærere selv prøver AI-redskaberne, inden de tager dem med ind i klassen. At kende værktøjet indefra giver en helt anden tryghed og et langt bedre didaktisk udgangspunkt.
Første gang Storybot kom ind i klasseværelset
Hvordan introducerede du Storybot for dine elever første gang?
“Jeg startede stille. Jeg fortalte dem ikke, at vi skulle prøve et AI-program. Jeg sagde bare, at vi skulle lave historier om dem selv — og at computeren ville hjælpe os. Så bad jeg dem fortælle mig tre ting: noget de elsker, noget de er bange for, og et sted de gerne ville besøge. Og så genererede vi historier ud fra det.”
Hvilken reaktion fik du fra eleverne?
“De var stille i et øjeblik. Og så begyndte de at le. En pige sagde højt: ‘Det er mig! Det handler om mig!’ Og det var det jo også — på en måde. Historien handlede om en pige, der var bange for edderkopperne i sin bedstemors sommerhus, men som endte med at redde sin lillebror ved hjælp af en. Fuldstændig konstrueret, men baseret på det, hun selv havde fortalt.”
Hvad skulle du justere?
“Jeg undervurderede, hvor meget de ville diskutere historierne med hinanden. Næste gang satte jeg mere tid af til det. Og jeg lærte at stille spørgsmål undervejs — ‘Hvad tror du sker på næste side?’ — så de ikke bare passivt modtog historien, men aktivt tænkte med."
"Pludselig ville de bare læse mere” – om læselyst og LIX
Har du mærket en forskel på elevernes motivation til at læse?
“Ja. Og det overraskede mig faktisk lidt, for jeg troede ikke, det ville være så tydeligt. Men der er noget ved at læse en historie, der handler om dig. Det er ikke abstrakt. Det er ikke nogen, der ligner en karakter fra en bog, du ikke selv valgte. Det er dig, din hund og dit yndlingssted. Og så vil du pludselig bare vide, hvad der sker.”
Et konkret eksempel: Magnus på 9 år, som Line beskriver som en elev, der “kæmpede voldsomt med læsning og virkelig undgik det.” Da han første gang så sin egen historie på skærmen, bad han selv om at læse den højt for klassen.
“Jeg var nødt til at trække vejret stille. Det var første gang i et halvt år, han frivilligt bad om at læse noget.”
Hvis du er nysgerrig på, hvad den slags forandring kan betyde på længere sigt, kan du læse mere i vores case study om elever der går fra læsevægring til læsehest med Storybot.
Hvad betyder det, at historierne er tilpasset elevernes LIX-niveau?
LIX — Læsbarhedsindeks — er et mål for, hvor svær en tekst er. Jo højere LIX, desto sværere er teksten. Storybot tilpasser automatisk LIX-niveauet til barnets klassetrin, så teksten hverken er for let eller for svær. Du kan læse mere om LIX og klassetrin i vores oversigt.
“Det er guld, når man har en klasse med meget forskellige læsere. Jeg har elever, der læser som en 6.-klasser, og elever der stadig kæmper med tostave-ord. Normalt er det nærmest umuligt at give dem begge noget, der passer til dem og skaber den der følelse af flow. Med tilpassede historier kan jeg gøre det.”
Forskning peger på, at når teksters sværhedsgrad passer til læseren, oplever barnet netop det flow — hverken frustration eller kedsomhed — som styrker læsefærdigheder over tid. Du kan dykke dybere ned i koblingen mellem LIX-tilpasset læsning og flow her.
Storybot som pædagogisk redskab – ikke en genvej
Hvordan sikrer du, at Storybot styrker læringen frem for at erstatte den?
“Det handler om, hvornår jeg bruger det. Storybot er ikke et frikvarter fra undervisningen. Det er et udgangspunkt. Vi bruger historien som tekst — vi taler om den, vi analyserer ord, vi stiller spørgsmål til handlingen. Nogle gange beder jeg dem skrive et alternativt slut i hånden. Historien er materialet. Arbejdet er stadig deres.”
Det er præcis det, VIA University College understreger: AI-teknologien i skolen bør ikke fungere som en genvej til at springe selve læringsprocessen over, men som en del af en ægte pædagogisk kontekst, som læreren sætter rammen for.
“Jeg vil aldrig bruge det til at erstatte elevernes egen skrivning. Faktisk har jeg oplevet, at det inspirerer dem til at skrive mere selv. De tænker: ‘Hvad nu hvis min historie sluttede anderledes?’ Og så skriver de videre på den.”
Har du kombineret det med andre aktiviteter?
“Ja, vi har haft højtlæsningscirkler, hvor to elever læser hinandens historier op for hinanden. Det giver en helt anden dimension — pludselig er det ikke bare din egen tekst, men noget du deler med en anden. Og diskussionerne bagefter er faktisk ret rige.”
Vil du se konkrete eksempler på, hvordan andre lærere strukturerer lignende forløb? Læs vores artikel om sådan bruger lærere Storybot i danskundervisningen.
AI i skolen: Hvad siger de nationale anbefalinger – og følger du dem?
I juni 2025 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet syv anbefalinger til folkeskoler om ansvarlig brug af generativ AI i undervisningen. Anbefalingerne handler bl.a. om kritisk stillingtagen, gennemsigtighed og om at sætte elevernes læring i centrum.
Kender du anbefalingerne, og oplever du, at din brug af Storybot er på linje med dem?
“Jeg har læst dem, ja. Og overordnet synes jeg, de giver god mening. Nøglen for mig er gennemsigtighed — eleverne ved godt, at en computer hjælper med at skrive historien. Vi taler åbent om det. Hvad kan AI? Hvad kan den ikke? Hvad er forskellen på en AI-historie og en, du skriver selv?”
“Jeg synes, Storybot passer fint ind i de rammer. Det er ikke en sort boks for eleverne — det er et redskab, vi bruger bevidst og taler om.”
Hvad mangler der stadig?
“Mere tid til efteruddannelse og fælles refleksion med kolleger. Det er svært at navigere i det alene. Og jeg savner, at skoleledelsen tager mere aktivt stilling til det — ikke for at bestemme, hvad vi bruger, men for at skabe et fælles sprog om det.”
Du kan læse mere om AI i skolen og de muligheder det åbner for læring og kreativitet i vores uddybende artikel om emnet.
Råd til andre lærere der overvejer AI i undervisningen
Hvad ville du sige til en kollega, der er nysgerrig men usikker?
“Prøv det selv først. Ikke med klassen — alene, derhjemme, en aften. Lav en historie om noget, du holder af. Mærk, hvad der sker. Det er den bedste vej ind.”
Lines konkrete råd:
- Start småt. Brug det i én lektion og se, hvordan det lander. Du behøver ikke et stort forløb fra dag ét.
- Stil spørgsmål undervejs. Lad ikke eleverne bare modtage — lad dem tænke, diskutere og sætte spørgsmålstegn ved historien.
- Tal åbent om, hvad AI er. Det er en mulighed, ikke en fare — men kun hvis eleverne forstår, hvad de bruger.
Hvad ville du gøre anderledes, hvis du startede forfra?
“Jeg ville involvere eleverne i valget af historier meget tidligere. Jeg prøvede at styre det lidt for meget i starten. Når de selv har indflydelse, er de meget mere engagerede.”
Hvad tror du, AI’s rolle i skolen vil se ud om fem år?
“Jeg håber, det er normalt — men ikke usynligt. Jeg håber, vi stadig taler med eleverne om det, stiller spørgsmål til det og husker, at det er et redskab. Ligesom lommeregneren. Den erstattede ikke matematik. Den ændrede, hvad vi brugte tid på.”
Vil du vide mere om det pædagogiske fundament bag Storybot og den forskning, der understøtter tilgangen? Læs om videnskaben bag Storybot her.
Konklusion
Lines erfaring er ikke en succeshistorie om teknologi. Det er en succeshistorie om en lærer, der tog sig tid til at forstå et nyt redskab, satte de pædagogiske rammer og lod eleverne overraske hende.
AI i skolen er hverken et mirakel eller en trussel. Det er et redskab — og som alle redskaber afhænger dets værdi af, hvem der bruger det og hvordan. Lærere som Line viser, at det kan gøres ansvarligt, engagerende og meningsfuldt.
Og Magnus, der en dag frivilligt bad om at læse højt for klassen? Han er nu en af de elever, der beder om at tage sin næste historie med hjem.
Hvis du selv er lærer og vil se, hvordan Storybot kan bruges i din undervisning, finder du en samlet guide til skoler og lærere på siden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Storybot, og hvordan bruges det i undervisningen?
Storybot er en dansk AI-platform, der genererer personlige børnehistorier tilpasset det enkelte barns interesser og læseniveau (LIX). I undervisningen bruges det til at motivere elever til at læse og skrive ved at give dem historier, de selv har haft indflydelse på. Læreren kan tilpasse historierne til klassens faglige niveau og bruge dem som udgangspunkt for samtale, højtlæsning eller skriveopgaver.
Er det ansvarligt at bruge AI i skolen?
Ja, hvis det bruges med en klar pædagogisk intention. Undervisningsministeriet udgav i 2025 syv anbefalinger til folkeskoler om, hvordan generativ AI kan integreres på en kritisk og reflekteret måde. Nøglen er, at læreren sætter de didaktiske rammer, så AI bliver et læringsredskab og ikke blot en genvej til at springe arbejdet over.
Hvad gør LIX-tilpasning i Storybot for svage læsere?
Når en historie er skrevet på præcis det rigtige sværhedsniveau for eleven, oplever barnet flow i læsningen — hverken frustration over for svær tekst eller kedsomhed over for let tekst. For svage læsere betyder det, at de kan opleve succesen ved at læse en hel historie færdig, hvilket styrker både selvtillid og læselyst over tid.
Kan lærere bruge Storybot uden teknisk erfaring?
Ja. Storybot er designet til at være enkelt at bruge for alle — lærere, forældre og elever. Man indtaster barnets interesser og vælger klassetrin, og platformen genererer en tilpasset historie på få minutter. Der kræves ingen teknisk viden eller forudgående erfaring med AI-værktøjer.
Hvad viser forskning og statistik om AI-undervisning i Danmark?
En undersøgelse omtalt på Folkeskolen.dk viser, at 56% af danske børn mellem 9 og 14 år ikke har modtaget undervisning i kunstig intelligens i skolen. Det peger på en tydelig ulighed i, hvilke elever der lærer at navigere med AI — og understreger, hvorfor det er vigtigt, at lærere som Line tager redskaberne i brug og deler deres erfaringer.